Om Karina og Karsten Kupiec

Karsten har i de 40 år primært spillet til private fester, firmafester og byfester. Derudover er han også blevet benyttet flittigt som diner og ”pause” musiker til halarrangementer. Her har han spillet med navne som Kandis, Kim & Hallo, Bjørn & Okay, Bamses venner, Svenske Thorleifs, Fenders, Fede Finn og Funny Boys, Tommy Seebach, Laban, Birthe Kjær og Gemalerne samt diverse dansktop solister og 60´er bands.
Karstens musik spænder vidt og dækker de flestes smag. Det har derfor aldrig været et problem, når han skulle spille ved siden af fx Kandis eller de dengang legendariske Bamses venner.
Karina og Karsten har snart i 30 år dannet par. Nu gør de også i musikkens tegn. De står for god diner og dansemusik til det modne publikum. Det er nu blevet til duoen Karina og Karsten Kupiec.
Med Karstens mere end 40 års erfaring i bagagen, som musiker, har de nu sammensat et repertoire, som spænder vidt lige fra gamle valse og filmmusik videre til dansktop over 60´er musik og pop og helt frem til nutidens navne såsom Rasmus Seebach og Volbeat.
Karina og Karsten sætter en ære i at levere vellyd og glad underholdning, som altid bliver afstemt efter det publikum, som befinder sig i salen.
Når musikbussen ruller på job er det nu med Karina og Karsten Kupiec.

Gå til top